1. (Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
2. skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.
3. der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen
4. for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
5. Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"
6. De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
7. Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;
8. han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;
9. alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;
10. de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!