Prædikeren, Chapter 11

1. Kast dit Brød på Vandet, Thi du får det igen, går end lang Tid hen.    2. Del dit Gods i syv otte Dele, thi du ved ej, hvad ondt der kanske på Jorden.    3. Er Skyerne fulde af Regn, så gyder de den ud over Jorden; og falder et Træ mod Syd eller Nord; så bliver det liggende der, hvor det falder.    4. Man får aldrig sået, når man kigger efter Vinden, og aldrig høstet, når man ser efter Skyerne.    5. Som du ikke kender Vindens Vej eller Fostret i Moders Liv, så kender du ej heller Guds Virke, han, som virker alt.    6. Så din Sæd ved Gry og lad Hånden ej hvile ved Kvæld; thi du ved ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge Dele er lige gode.    7. Lyset er lifligt, at skue Solen er godt for Øjnene;    8. ja, lever et Menneske mange År, skal han glæde sig over dem alle og komme Mørkets Dage i Hu, thi af dem er der mange i Vente; alt, hvad der kommer, er Tomhed.    9. Glæd dig, Yngling, i din Ungdom, vær vel til Mode i Livets Vår; gå, hvor dit Hjerte lyster, og nyd, hvad dit Øje skuer; men vid, at for alle disse Ting skal du kræves til Regnskab af Gud.    10. Slå Mismod ud af dit Sind, hold Sygdom fjernt fra din Krop; thi Ungdom og Livsgry er Tomhed!