Salme, Chapter 41

1. (Til sangmesteren. En salme af David.) Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;    2. HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.    3. På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.    4. Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!    5. Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?"    6. Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.    7. Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde:    8. "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!"    9. Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.    10. Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.    11. Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.    12. Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.    13. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!