Salme, Chapter 58

1. (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?    2. Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.    3. Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.    4. Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre    5. og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.    6. Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;    7. lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.    8. Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.    9. Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede    10. Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;    11. Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"