Job, Chapter 17

1. Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;    2. visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.    3. Stil Sikkerhed* for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?    4. Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;    5. den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.    6. Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;    7. mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;    8. retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,    9. men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.    10. Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand finder jeg ikke iblandt jer!    11. Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;    12. Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;    13. vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,    14. Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.    15. Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?    16. Mon de* vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet?"