Salme, Chapter 58

1. Til Sangmesteren. Al-tasjhet*. Af David. En Miktam**.    2. Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?    3. Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.    4. Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.    5. Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre    6. og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.    7. Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;    8. lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.    9. Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.    10. Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.    11. Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;    12. Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"