2 Korinterne, Chapter 10

1. Jeg selv, Paulus, formaner jer ved Kristi sagtmodighed og mildhed - jeg, som ganske vist "ansigt til ansigt med jer er så ydmyg, men kry over for jer, når jeg er fraværende" -    2. jeg beder jer, at jeg ikke, når jeg kommer, behøver at være så streng og myndig, som jeg kan være det, da jeg er på vagt overfor alle, som holder for, at vi vandrer efter kødet.    3. Thi selvom vi vandrer i kød, kæmper vi ikke efter kødet!    4. Vore stridsvåben er nemlig ikke kødelige, nej, de er mægtige for Gud til at nedbryde fæstninger.    5. Det, vi river ned, er tankebygninger og alt, som overmodigt rejser sig mod kundskaben om Gud, idet vi fører enhver tanke i fangenskab [[og fører den]] til lydighed mod Kristus.    6. Og vi er forberedte på at måtte straffe al ulydighed, når jeres lydighed er blevet fuldendt.    7. Se dog, hvad der ligger lige for jeres øjne! Om nogen er overbevist med sig selv at høre Kristus til, da bør han påny betænke dette med sig selv: ligesom han hører Kristus til, således hører også vi Kristus til!    8. Thi selvom jeg skulle rose mig endnu mere af den fuldmagt, HErren har givet os til at bygge op og ikke at rive ned hos jer, vil jeg ikke blive beskæmmet,    9. for at det ikke skal se ud, som om jeg blot ville skræmme jer med mine breve.    10. "For brevene", siger nogle, "er rigtignok myndige og strenge, men når han er legemligt tilstede, er han svag, og hans tale foragtelig."    11. Den, som taler sådan, skal tænke over dette: sådan, som vi er i ord i brevene, [[når vi er]] fraværende, sådan er vi også i handling, når vi er nærværende!    12. Thi vi vover ikke at regne os selv blandt dem, som anbefaler sig selv; nej, de, som måler sig med sig selv, og sammenligner sig selv med sig selv, forstår intet!    13. Men vi vil ikke rose os ud over alle grænser, men holde os indenfor dét område, Gud har tilmålt os: nemlig at vi skulle nå ud også til jer!    14. Thi vi strækker os ikke [[ud over vort område]], som om vi ikke allerede var nået til jer; vi var jo de første, som nåede ud til jer med Kristi Evangelium!    15. Vi roser os ikke ud over alle grænser af andres arbejde, men når jeres tro voxer, håber vi, at vi må voxe i agtelse hos jer, til rig fremgang indenfor det område, som er tilmålt os,    16. så at vi kan forkynde Evangeliet hinsides jer, uden at rose os af det, som allerede er gjort af andre, og uden at [[trænge ind i dét område]], som er tilmålt dem.    17. Men den, som roser sig, skal rose sig i HErren!    18. Thi ikke den, som anbefaler sig selv, består prøven, men den, som HErren anbefaler!