2 Timoteus, Chapter 1

1. Paulus, ved Guds vilje Jesu Kristi apostel [[til at forkynde]] løftet om livet i Kristus Jesus,    2. [[sender hilsen]] til Timoteus, min kære søn: nåde, miskundhed og fred fra Gud, vor Fader og HErre, Kristus Jesus!    3. Jeg nærer taknemmelighed mod Gud, Som jeg ligesom mine forfædre tjener med ren samvittighed, når jeg uafladelig ihukommer dig i mine bønner nat og dag.    4. Ihukommende dine tårer længes jeg efter at se dig, for at jeg kan fyldes med glæde!    5. Jeg ihukommer din oprigtige tro, den, som først boede i din bedstemoder, Lois, og så i din moder, Eunike - og jeg er overbevist om, at den nu også bor i dig!    6. Derfor minder jeg dig om at lade dén Guds nådegave genopflamme, som du fik ved min håndspålæggelse.    7. Thi Gud har ikke givet os modløsheds ånd, men krafts og kærligheds og besindigheds Ånd.    8. Du skal altså ikke skamme dig over vidnesbyrdet om vor HErre og heller ikke over mig, Hans fange. Nej, lid du sammen med mig ondt for Evangeliet i Guds kraft,    9. Han, Som har frelst os og kaldet os med et helligt kald, ikke på grund af vore egne gerninger, men efter Sin Egen beslutning og nåde, som er givet os i Kristus Jesus fra evige tider,    10. og som nu er blevet åbenlys ved vor Frelsers Jesu Kristi åbenbarelse, idet Han har tilintetgjort døden og bragt uforgængeligt liv for lyset ved Evangeliet,    11. for Hvilket jeg er sat til [[at være]] herold og apostel og lærer.    12. Derfor lider jeg da også dette - men skammer mig ikke derover! Jeg veed jo, på Hvem jeg tror, og jeg er overbevist om, at Han har magt til at tage vare på [[den skat]], som er overleveret mig, indtil Hin Dag.    13. Hav som forbillede de sunde Ord, Som du hørte af mig, i kærlighedens tro i Kristus Jesus.    14. Tag vare på den gode skat, som er overleveret dig ved Helligånden, Som bor i os.    15. Du veed jo, at alle dem i Asien har vendt sig fra mig; blandt dem er Fygellos og Hermogenes.    16. Måtte HErren vise barmhjertighed mod Onesiforus' hus, for han har ofte opmuntret mig og aldrig skammet sig over mine lænker.    17. Da han kom til Rom, søgte han ihærdigt efter mig - og fandt mig!    18. Måtte HErren give ham at finde miskundhed hos Ham på Hin Dag! Hvor stor en tjeneste, han har udført i Efesus, veed du selv bedst!