1. Jakob, Guds, ja, HErren Jesu Kristi træl, [[sender hilsen]] til de tolv stammer i adspredelsen!
2. Mine brødre: se det som en stor glæde, når I møder alle slags prøvelser!
3. I veed jo, at jeres prøvede tro virker udholdenhed.
4. Men udholdenheden må føre til fuldkommen gerning, så I kan være fuldkomne og hele og ikke mangelfulde i noget.
5. Hvis nogen af jer mangler visdom, så skal han bede om at få den af Gud, Som gerne og uden bebrejdelser giver til alle, så skal den gives ham.
6. Men han må bede i tro uden at tvivle. For den, som tvivler, ligner en bølge på havet, der drives og kastes hid og did af vinden.
7. Et sådant menneske skal ikke regne med at få noget af HErren,
8. en tvesindet mand, som han er, ustabil på alle sine veje!
9. Den ringe broder skal rose sig af sin højhed,
10. den rige derimod af sin ringhed; thi han skal forgå som blomsten i græsset.
11. Thi solen går op med sin hede og afsvider græsset, dets blomst falder af, og dens skønhed forsvinder. Således skal også den rige visne bort på alle sine veje.
12. Salig den mand, som holder ud i fristelser, for når han har stået sin prøve, skal han få Livets krone, som HErren har lovet dem, der elsker Ham.
13. Ingen, som fristes, må sige: "Jeg fristes af Gud!" Thi Gud kan ikke fristes af det onde, og Selv frister Han ingen!
14. Nej, enhver fristes, når han bliver draget og lokket af sit eget begær.
15. Siden, når begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldmoden, avler den død!
16. Far ikke vild, mine kære brødre!
17. Lutter gode, ja, fuldkomne gaver kommer ovenfra, fra lysenes Fader, hos Hvem der ikke er forandring eller vexlende skygge.
18. Fordi Han har villet det sådan, har Han født os ved Sandhedens Ord til at være en førstegrøde af Hans skabninger.
19. Viid således dette, mine kære brødre: ethvert menneske skal være snar til at høre, sen til at tale, sen til vrede.
20. Thi et menneskes vrede virker ikke dét, som er retfærdigt for Gud.
21. Når I derfor har aflagt al urenhed og den ondskab, I er fyldte af, så tag med ydmyghed imod Det Ord, Som er indplantet i jer, Det, Som har kraft til at frelse jeres sjæle.
22. Og vær Ordets gørere, og ikke blot Dets hørere, ellers bedrager I jer selv!
23. Thi hvis nogen er en Ordets hører, men ikke gør efter Det, så ligner han en mand, der ser sit naturlige ansigt i et spejl:
24. han ser sig selv, går bort og har strax glemt, hvordan han ser ud!
25. Men den, som ser ind i frihedens fuldkomne lov og vedbliver dermed, han bliver ikke en glemsom hører, men en gerningens gører; han skal være salig i sin gerning!
26. Hvis nogen iblandt jer mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, så bedrager han sit hjerte, og hans gudsdyrkelse er tom!
27. En ren og uplettet gudstjeneste for Gud Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel og at holde sig selv uplettet af verden!
| 
