Aabenbaringen, Chapter 10

1. Og jeg så en anden mægtig engel, som steg ned fra Himmelen, klædt i en sky og med regnbuen over sit hovede; hans ansigt var som solens, og hans fødder som søjler af ild!    2. Han havde i sin hånd en lille bogrulle, der var åben, og han satte sin højre fod på havet og den venstre på jorden.    3. Og han råbte med vældig røst, som når en løve brøler. Og da han råbte, talte de syv tordener med deres røster.    4. Da de syv tordener talte med deres røster, ville jeg skrive. Men så hørte jeg en røst fra Himmelen sige til mig: "Forsegl dét, som de syv tordener talte, og skriv det ikke ned!"    5. Og engelen, som jeg så stå på havet og på jorden, løftede sin højre hånd mod Himmelen.    6. Og han svor ved Ham, Som lever i evighedernes evighed, Han, Som har skabt Himmelen og det, som er i Den, og jorden og det, der er på den, og havet og det, der er i det, at "tiden er omme!"    7. Ja, i de dage, da den syvende engel lader sin basun lyde, da er Guds Mysterium fuldbyrdet, sådan Som Han forkyndte i Evangeliet for Sine tjenere, profeterne!    8. Og røsten, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter til mig og sagde: "Gå hen og tag den lille, åbne bogrulle i engelens hånd, han, som står på havet og på jorden!"    9. Og jeg gik hen til engelen og sagde til ham: "Giv mig den lille bog!" Da siger han til mig: "Tag den og æd den! Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning."    10. Og jeg tog den lille bogrulle af engelens hånd og åd den; og den var sød som honning i min mund, men da jeg åd den, fik jeg en bitter smerte i min mave.    11. Og det blev sagt til mig: "Du må atter profetere mod mange folk og folkeslag og tungemål og konger!"