1 Tessalonikerne, Chapter 3

1. Da vi derfor ikke længere kunne holde det ud, besluttede vi at blive alene tilbage i Athen    2. og sende Timoteus, vor broder og Guds tjener og vor medarbejder for Kristi Evangelium, for at styrke og opmuntre jer i jeres tro,    3. for at ingen skulle vakle i disse trængsler; thi I veed selv, at dertil er vi sat.    4. Thi allerede da vi var hos jer, forudsagde vi jer, at vi skulle lide trængsler - som det også skete, hvad I jo veed.    5. Derfor, da heller ikke jeg kunne holde det ud længere, sendte jeg bud for at få efterretning om jeres tro: om Fristeren måske skulle have fristet jer, så at vort arbejde skulle have været forgæves.    6. Men nu er Timoteus kommet til os fra jer og har bragt os godt budskab om jeres tro og kærlighed og om, at I altid har os i god erindring og længes efter at se os, ligesom også vi længes efter jer.    7. Så er vi da i al vor trængsel og nød blevet trøstede ved jeres tro, brødre -    8. for hvis I står fast i HErren, så lever vi!    9. Ja, hvordan skal vi dog kunne takke Gud for jer, for al den glæde, med hvilken vi fryder os over jer for Hans åsyn?    10. Nat og dag beder vi indtrængende om at få lov til at se jer igen og udfylde manglerne i jeres tro.    11. Men vor Gud og Fader og HErre, Jesus Kristus, skal Selv bane os vej til jer!    12. Måtte HErren gøre jer stadig rigere på kærlighed, både til hverandre og til alle, ligesom vi elsker jer,    13. og styrke jeres hjerter til at blive ulastelige i hellighed for vor Guds og Faders åsyn ved vor HErres Jesu Kristi genkomst med alle Sine hellige!