1. Men da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se: da ankom nogle magere fra Østen til Jerusalem
2. og spurgte: "Hvor er Den nyfødte Jødernes Konge? Thi vi har set Hans stjerne i solopgangen, og vi er kommet for at tilbede Ham!"
3. Men da Herodes hørte dette, blev han forfærdet og hele Jerusalem med ham!
4. Og han samlede alle ypperstepræsterne og folkets skriftlærde og forhørte sig hos dem, hvor Kristus skulle fødes.
5. De sagde til ham: "I Betlehem i Judæa! Thi således er der skrevet ved profeten:
6. "Og du, Betlehem i Juda land, er ingenlunde mindst blandt fyrsterne i Juda! Thi af dig skal udgå En Fyrste, Som skal vogte Mit folk, Israel"!"
7. Da kaldte Herodes i hemmelighed magerne til sig og drøftede tiden for stjernens tilsynekomst nøje med dem.
8. Og da han sendte dem til Betlehem, sagde han: "Drag af sted og forhør jer nøje om Barnet! Når I så har fundet Det, så meld det til mig, så også jeg kan komme og tilbede Ham!"
9. Da de havde lyttet til kongen, drog de afsted; og se: stjernen, som de havde set i solopgangen, gik foran dem, indtil den kom og stod stille over stedet, hvor Barnet var!
10. Og da de så stjernen, fyldtes de af en meget stor glæde!
11. Og de kom ind i huset og fandt Barnet sammen med Maria, Dets moder; og de faldt ned og tilbad Det. Og de åbnede deres skatte og frembar gaver til Det: guld, røgelse og myrra.
12. Men da de i en drøm havde fået et varsel om ikke at vende tilbage til Herodes, vendte de ad en anden vej tilbage til deres land.
13. Da de nu var draget bort, se: da viser en HErrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Rejs dig, tag Barnet og Dets moder og flygt til Ægypten og bliv dér, indtil Jeg siger til! Thi Herodes vil lede efter Barnet for at dræbe Det!"
14. Da rejste han sig, tog Barnet og Dets moder med sig samme nat og drog til Ægypten
15. og blev dér indtil Herodes' død, for at dét skulle opfyldes, som var talt af HErren ved profeten, da Han sagde: "Fra Ægypten kaldte Jeg Min Søn!"
16. Da Herodes nu så, at han var blevet narret af magerne, blev han meget vred og sendte [[folk]] afsted for at dræbe alle drengebørn i Betlehem og i alle bygderne deromkring, fra to år og nedefter, i overensstemmelse med den tid, han havde udspurgt sig til hos magerne.
17. Da blev dét opfyldt, som var talt af profeten Jeremias, da han sagde:
18. "En røst hørtes i Rama, klage og gråd og stor jamren; Rakel græder over sine børn og vil ikke lade sig trøste, thi de er ikke mere!"
19. Men da Herodes var død, se: da viste en HErrens engel sig i en drøm for Josef i Ægypten
20. og siger: "Rejs dig, tag Barnet og Dets moder, og drag til Israels land! Thi de, som stræbte Barnet efter livet, er døde!"
21. Da rejste han sig, tog Barnet og Dets moder og drog til Israels land.
22. Men da han hørte, at Arkelaus var konge over Judæa i Herodes', sin faders, sted, frygtede han for at drage [[til Betlehem]]. Og efter at være blevet varslet i en drøm, drog han til Galilæas egne.
23. Da han kom dertil, slog han sig ned i en by, som hedder Nazaret, for at dét skulle opfyldes, som var talt ved profeterne: "Han skal kaldes En Nazaræer!"
| 
